Baggrund
I 2004 opstartede Container Centralen A/S sammen med nogle øvrige aktører i den Europæiske potteplante sektor (GASA Odense, Landgard, FloraHolland, VBA, VBG, Bøg Madsen samt Post Danmark) et fælles projekt med det overordnede formål at skabe et helt nyt, totaloptimeret styringssystem for logistik, distribution, afsætning / disponering m.m. i potteplantesektoren.
Flere store detailkæder – bl.a. de meget store Wal-Mart og Metro - arbejder med at mærke varerne og transportenheden fra udvalgte leverandører, og det er klart opfattelsen, at man ved at være på forkant i den Europæiske sektor, vil få muligheden for at præge udviklingen og de standarder der måtte skulle bruges.
Potteplantedistribution i Europa foregår i et velorganiseret transportsystem via anvendelse af branchens egne special-udviklede blomstercontainere – standardiserede rullecontainere med et (fleksibelt) antal potteplantehylder.
Der er ca. 3 mio. containere og ca. 17 mio. potteplantehylder i stadigt omløb. Dette stiller store krav til styring og kontrol – såvel af hensyn til leveringssikkerhederne, som af hensyn til at sikre optimalt flow og udnyttelse af containere/hylder – herunder lavest muligt tab af containere (pt. ”forsvinder” årligt 5-8% af containerne – og der opstår containerkopier af dårlig kvalitet).
Problemstillinger
Nogle af de problemstillinger som projektet skal søge en afklaring på er:
Løsning
Der er blev etableret en styregruppe med repræsentanter for de deltagende virksomheder. Der blev endvidere nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for de deltagende virksomheder, samt med en projektleder fra LOGISYS. Arbejdsgruppen startede arbejdet i efteråret 2004 og der er siden sket følgende:
Aktuelt planlæges der i foråret 2007 med en gennemførelse af en ny field test dækkende hhv. Holland, Tyskland og Danmark. Hvert sted vil der cirkulere RFID mærkede containere og hylder imellem gartnere og en auktion/eksportør. Ved hver passage igennem f.eks. en port opsamles data for de passerende enheder og dette registreres i en fælles europæisk database for måling af læseraten. I et fuldt implementeret system skal denne database linkes op imod de respektive e-handelssystemer.
Resultat
Projektet har så langt resulteret i en fælles enighed om f.eks. konceptet for et fremtidigt system på tværs af den europæiske potteplantesektor, ligesom der er enighed om cost-benefit billedet. Projektets levedygtighed står og falder med om det er muligt at opnå læserater (alternativt back-up processer) i nærheden af 100 %. Så langt er 97 % opnået og forårets field test vil forhåbentlig forbedre denne yderlige.
Interesseret i at høre mere? Kontakt LOGISYS!