Tilmeld nyhedsbrev
|
Udskriv
Primære brancher:
Dagligvarer
Byggevarer
Medicinal
Industri
Det offentlige

Case omkring EVA Danmark A/S

Den kendte danske familieejede og familiedrevne virksomhed EVA Danmark blev grundlagt for snart 100 år siden og har i alle årene været drevet ud fra det oprindelige firmadomicil i Rødovre.

Efter et generationsskifte for få år siden kom der for alvor gang i ekspansionen igen og det blev klart, at domicilet i Rødovre ganske enkelt blev for småt til den fortsatte ekspansion.

Valget faldt på at bygge helt nyt firmadomicil i Måløv – ud til Frederikssundsvej. For ikke at forstyrre den daglige drift alt for meget blev det besluttet at knytte LOGISYS til hele projektet med at få etableret det nye lager.

En tids- og handlingsplan blev lagt, og som altid voksede hvert enkelt punkt sig væsentlig større efterhånden som det skulle bearbejdes detaljeret og gennemføres i praksis.

Nedenfor følger en smagsprøve på nogle af de væsentlige lærepunkter ved lageretablering generelt:

Nyt WMS-system og trådløst lager er en stor mundfuld
Undervurdér ikke kompleksiteten og arbejdsbyrden – det er ikke det samme som at implementere et nyt ERP-system, men næsten. Rigtig mange rutiner laves om og der er et væld af detaljer, der alle skal fungere samtidig for at det bliver en succes.

Der er mange ting, der kan gå galt, og man skal være realistisk i forventningerne til effektivitetsgevinsten. Man kan forvente korrekte lagertal og realtidsdata, men effektivitetsgevinsten kan godt være negativ i en ofte meget lang indkøringsperiode.

Sørg for god intern involvering i projektet. En dag er både konsulent og software-leverandør kørt videre til næste opgave, og så skal man være selvkørende.

Selv når man har tænkt alt igennem kan andre forhold spille ind – alt fra radio-dækningen til den menneskelige faktor motivation.

Hold godt fast i software-/hardwareleverandøren, der må committes til ikke at anse projektet for afsluttet, bare fordi den sidste printer er leveret.

Nyt sted – ny indretning – nyt flow
Man har en enestående chance for at få tænkt vareflowet og varernes fysiske placering igennem.

Opmærkningen af reolerne er ikke en stor opgave, når den først er tænkt grundigt igennem – men her må man være grundig med stregkodernes størrelse, placering, farver, pile og anden form for visuel effekt

Varernes nye plukkepladser klares ikke ved at trække en liste ud af systemet og sortere dem efter omsætningshastighed. Man kan lave et forslag, men det kræves, at hver enkelt vares placering overvejes nøjere – f.eks. kan vægten spille en rolle for den ideelle pluk-rækkefølge ligesom det kan være hensigtsmæssigt, at hurtigløberne fordeles frem for at klumpes sammen.

Der kræves næsten altid flere stamdata, end man i forvejen havde. WMS-systemet vil f.eks. kræve vægt og dimensioner for at kunne lave en intelligent kaos-indlagring.

Alle disse ”detaljer” tager tid og man må sørge for at få aktiviteterne sat igang hurtigst muligt.

Styring af flytning og overgangen til nyt system
Man skal i god tid få et overblik over, om man har stregkoder på alle varer, og hvad man gør, hvor de mangler.

Som en af de allerførste aktiviteter må man igang med at sætte pallelabels med stregkoder på alle ankommende paller til det gamle lager. Det vil gøre, at opmærkningsopgaven reduceres en del i omfang, når man skal igang med flytte-opgaven. Man må være særdeles grundig med at mærke pallerne rigtigt. Forkert antal på palle-labellen vil medføre forkert start-balance på det nye lager.

Sørg for, at det nye lager er helt færdigt, inden der flyttes varer ind. Byggearbejde i en lagerhal = meget støv, som vil sætte sig på kasserne.

Sørg for at WMS-systemet kan håndtere indlagring på SSCC-numre, selvom de ikke tidligere har eksisteret som lagerposter i ERP-systemet. Det er muligt, og vil sikre at nye lagertransaktioner bliver med den ønskede nøjagtighed.

Undgå forsøget på at flytte et helt lager på en weekend. Hastværk vil give fejl og unøjagtigheder. Med en trinvis og kontrolleret flytning kan man starte det nye lager med helt korrekt opdaterede lagertal. Har man ikke 100% kontrol over flyttede mængder vil en total lageroptælling hurtigt blive nødvendigt. Ikke det man har allermest brug for efter en lang belastende periode for alle.

Når man igangsætter overflytningen skal man vide, hvad man gør. Lav en godt gennemtænkt plan. Der er mange ting at overveje – og jo bedre forberedelse, jo bedre resultat. Bare for at give et indblik i kompleksiteten og detaljeringsgraden vises her projektplan for nogle af delprojekterne: 

Vil du høre mere om logistikprojektet hos EVA eller står du over for tilsvarende udfordringer, så kontakt LOGISYS.

ALECTIA A/S   |   Teknikerbyen 34   |   DK-2830 Virum   |   Tel. (+45) 88 191 000   |   e-mail: cf@alectia.com   |   Fax: (+45) 88 191 001