Er det nu stregkoderne skal smides væk og logistikken bygges på RFID? Nej, ikke nødvendigvis, men brugen af RFID indeholder dog nogle muligheder der alene eller i kombination med stregkoder på sigt kan hjælpe til med at effektivisere opsamling, udveksling og brug af data i logistikkæden. Men først skal tingene lige falde falde på plads.
Udstyr, frekvenser og yderste kreative forslag til brug er der nok af, men udvikling og implementering har været bremset af manglende standarder og dermed enighed i branchen om hvor udviklingsressourcerne skulle kanaliseres hen. Det er nu ved at være på plads.
Status er aktuelt at standarderne omkring RFID frekvenser er vedtaget og der er således internationale standarder for brugen af RFID på UHF 868 MHz samt for 13.56 MHz. Hertil kommer at den tilhørende informationsstruktur nu også er på plads. Det er den kommet igennem GPC/EPC (Global Product Code/Electronic Product Code) arbejdet, der betyder, at der nu også ligger standardar for den information vi skal flytte f.eks. via RFID eller stregkoder.
Vi har således forudsætningerne på plads for at vi, under visse omstændigheder, kan opnå en konkurrencefordel eller et økonomisk afkast ved at begynde at bruge den nye RFID teknologi. Det betyder imidlertid ikke at stregkoderne nu er dømt ude eller at RFID og stregkoder i fremtiden vil stå alene som redskaber til at flytte information. Andre teknologier udvikler sig hastigt og vi vil også i stigende grad se brugen af Vision, Biometrics og DNA eller kombinationer heraf blive brugt til validering, sikkerhedstjek, datafangst eller lignende. F.eks. kan vi i dag skanne og identificere en palle ved brug af et fast monteret kamera over en port, mens trucken kører igennem for fuld hastighed uden menneskelig indgriben, i realiteten hvad vi også forsøger at opnå ved brug af RFID.
Skal der i en konkret situation vælges mellem brugen af stregkoder og RFID, må dette valg naturligvis foretages med baggrund i en vurdering af en række kriterier, heriblandt økonomi, fysisk mulighed m.v. Hvis muligt og økonomisk forsvarligt så er det imidlertid givet at RFID som udgangspunkt har nogle umiddelbare fordele sammenlignet med stregkoder. Af disse kan nævnes:
Ved RFID set-up´s kan man i mange tilfælde undgå at der skal foretages en direkte menneskelig handling. Som et eksempel kan nævnes et lagerpluk, hvor man i stregkodeverdenen ville skulle skanne en lokation og en vare, mens det, rigtigt sat op, i RFID verdenen ville være nok at flytte på varen i forhold til lokationen
Stregkoder må naturligvis altid være synlige for en skanning, mens RFID tags kan være lagt ind i emballage, bag en etikette eller lignende. Derfor er RFID teknologien heller ikke så følsom for snavs
Ved brug af RFID kan man lave set-up´s hvor der både kan læses og skrives til tag´en, dvs. der f.eks. kan adderes information løbende i logistikkæden, hvis ønsket. Hvis det samme skulle ske i stregkodeverdenen, betingede det at en ny label med den udvidede information blev udskrevet og påsat produktet.
Ved brug af RFID kan læseafstandene typisk øges i forhold til ved brug af stregkoder.
Men der er også ulemper og begrænsninger ved brugen af RFID. Der er stadigvæk begrænsninger i forhold til brugen af RFID i forbindelse med væskeholdige produkter eller i forbindelse med produkter bestående af metaller eller lagret i metalrige omgivelser, ligesom f.eks. det at skulle skanne flere emner samtidigt kan være et problem og sagt igen, økonomien skal være i orden.
To områder er af stor vigtighed i forbindelse med vurderingen af lønsomhed og benefits ved implementeringen af et RFID- eller for den sags skyld et stregkodeprojekt,
Hvad angår så er det, for systemets udforming, vigtigt at gøre sig klart hvordan de fremtidige processer skal være. Tager vi som et simpelt eksempel igen en plukkesituation på et lager, så er det ikke lige gyldigt om man vil kunne plukke en hel kasse med individuelt mærkede emner på en gang eller enkeltvis. I førstnævnte tilfælde skal systemet kunne læse flere tags på én gang, uden at læse samme tags mere end én gang, og vi skal samtidig være sikker på at alle blive læst. I det andet tilfælde håndterer vi kun et enkelt emne ad gangen, hvilket giver mere håndtering men større sikkerhed.
Det hænger så igen sammen med det andet vigtige område, nemlig . Lader vi i det første tilfælde informationen omkring alle de enkelte emner i kassen være bundet op til eet nummer, nemlig kassens nummer og så er det det nummer vi læser og dermed plukker alle emnerne i kassen, eller er det igen det enkelte emne vi håndterer. Lader vi det første været tilfældet kræver det naturligvis at vi har en datastruktur på plads samt en database, der kan holde rede på hvilke tags/emner(numre) vi samlet har knyttet til kassens tag, så vi kan flytte den information på én gang.
Yderligere kommer der naturligvis en vurdering omkring hvorvidt man, ganske som ved brug af stregkoder, skal lade emnerne bære rundt på informationen lagt ind i stregkoden/tag´en, eller det her kun er et entydigt nummer vi flytter rundt på og så igen flytter al den relevante information knyttet til dette nummer, samtidigt i en database.
Så selvom der kommer ny teknologi og vi nemt kan blive grebet af euforien, så er den rigtige indgang til et RFID og/eller stregkodeprojekt derfor, nu som før, en grundig foranalyse med fokus på processer, fordele/ulemper, fysisk mulighed, økonomi samt mulig implementeringsvej.
Er du interesseret i en nærmere diskussion omkring brugen af stregkoder og/eller RFID i din logistikkæde, så kontakt LOGISYS på telefon 43526711.
